“Det har bare virket enormt let, og så kan jeg se effekten allerede nu”

 

Margit Lundø driver en klinik i Støvring. Her hjælper hun patienter med forskellige behandlinger indenfor både zone- og psykoterapi. Med hendes mange års erfaring, kan Margit tilbyde hjælp og lindring indenfor alverdens områder. 

Hun indledte et samarbejde med Kyvsgaard Kommunikation, der primært skulle hjælpe med at udarbejde en plan for hendes virksomheds online tilstedeværelse samt annoncering på Google Ads.  

Markedsføring i krisetider

Margit forklarer, at hun ikke tidligere havde overvejet online markedsføring, men at hun pludselig kunne mærke, at inflationen påvirkede hendes virksomhed:

“Jeg kunne se, at folk begynder at spare i den tid, vi nu er kommet ind i, og så vidste jeg ikke lige, hvad jeg skulle gøre. Derfor tænkte jeg, at nu måtte der investeres, så der kunne ske noget mere. Min kalender begyndte nemlig at blive lidt tynd, så jeg blev lidt nervøs. Derfor valgte jeg at kontakte Kyvsgaard Kommunikation og spurgte, om det var noget, de kunne hjælpe med.” 

På den ene side følte Margit, at det var nødvendigt at investere i markedsføring, mens hun på den anden side tænkte, at markedet måske bare var hårdt for tiden:

“Jeg tænkte mest over det med økonomien i det. Sådan noget hjælp koster jo selvfølgelig penge, så jeg tænkte over hvor meget, jeg egentligt ville få brug for, og om der overhovedet var muligheder, eller om jeg bare skulle finde mig i, at markedet ser ud som det gør.”

Investeringen kunne svare sig

Margits økonomiske bekymringer faldt hurtigt til jorden. Hun kunne se, at hjælpen udefra havde gjort en forskel, og at det ikke var så uoverskueligt som først antaget: 

“Jeg fandt ud af, at det godt kan betale sig at have en professionel til at kigge på online markedsføring. De ved jo lige præcis, hvad man skal gøre, så det kunne faktisk godt svare sig. Det behøver slet ikke være så omfattende, som jeg troede, det skulle være”, fortæller hun. 

Kemi betyder alt

Selvom Margit valgte at indlede samarbejdet med Kyvsgaard Kommunikation på baggrund af økonomiske overvejelser, er det ikke det aspekt, hun vægter højest i et samarbejde:

“For mig handler det om at føle sig godt tilpas, når man snakker om noget, der er vigtigt for én. Hvis vi ikke havde haft kemi, så havde jeg fundet en anden, så det betyder rigtigt meget. Når man har kemi, føler jeg også, at jeg bliver forstået.”

Margit følte med det samme den gode kemi med Kyvsgaard Kommunikation, og det har været utroligt betydningsfuldt:

“Jeg behøver ikke tale et andet sprog for at tale med Kyvsgaard Kommunikation. Når jeg taler med dem, så har de hele tiden kunnet forstå, hvad jeg havde brug for, og så har de grebet bolden. Så kommunikationen har været let. Det har betydet rigtig meget for mig, at jeg ikke har skullet tale det sprog, som der er indenfor deres fagområde. Derudover er de kommet med nogle gode fif og ideer, jeg har kunnet bruge med det samme, og som jeg har kunnet bruge på egen hånd.” 

“Helt klar” anbefaling

På spørgsmålet om, hvorvidt hun vil anbefale Kyvsgaard Kommunikation til andre, falder svaret prompte:

“Ja helt klart, og det gør jeg også allerede, fordi jeg selv har haft en god oplevelse”, runder Margit af.   

Kunde: Margit Lundø
Opgaver: Google Ads og online strategi
Hjemmeside: www.lundoe.com