Morten Westerskov er indehaver af Fyns Undervognscenter, der er specialiseret i højkvalitets rustbeskyttelse, undervognsbehandling og støjdæmpning af alle biler og transportmidler, for både private og erhverv. Firmaet vægter kvalitet, god service og ærlighed, så det altid sikres, at kunderne får værdi for pengene. Det underbygges bl.a. ved at Fyns Undervognscenter er godkendt og stikprøvekontrolleret af både Teknologisk Institut og FDM.

”Vi er selv meget aktive med markedsføring på alle kanaler, lige fra hjemmeside, Facebook, Instagram, e-mail-marketing, TV-annoncer, avis-annoncer etc. Vi mener selv, at vi er ret langt inde i hvad, der skal til rent indholdsmæssigt for at nå ind til kunderne. Men det er et ret stort område rent teknisk, at få budskabet ud og samtidig til de rigtige målgrupper, så det giver størst værdi, idet der findes et hav af forskellige platforme. Det er næsten umuligt at have styr på alle platforme rent teknisk, når man samtidig har en drift og forretning at passe i det daglige.”

“Det er her Kyvsgaard Kommunikation kommer ind i billedet for os… For det første er seriøsitet og ærlighed, samt dygtighed, det vi går efter, også når vi taler om samarbejdspartnere, fordi det sparer os for energi, tid og det giver flere kunder i vores forretning. I sidste ende er det afgørende for, om vi overlever økonomisk. Derfor har vi valgt Kyvsgaard Kommunikation – de er seriøse og ærlige, de har styr på den tekniske del af diverse platforme, og de er gode at sparre med. Det giver os værdi og ro i maven!”

Kunde: Fyns Undervognscenter
Opgaver: Facebook Ads og online strategi
Hjemmeside: www.fynsundervognscenter.dk