Ved du, hvilke udfordringer, der optager dine kunder? Godt content marketing – uanset medie – evner at ramme målgruppen og adressere de problemer, som optager målgruppen, med relevant indhold.
Derfor er det vigtigt, at du har lagt en god strategi for, hvordan dit content marketing skal bidrage til at skaffe nye potentielle kunder med indhold, der løser deres problemstillinger.
Det hele starter med målgruppen og at besvare spørgsmålet: Hvem er det, din virksomhed henvender sig til? Når det er klart defineret, har du også nemmere ved at besvare spørgsmålet: Hvordan kan mit indhold være med til at løse målgruppens udfordringer?
Hos Kyvsgaard Kommunikation ved vi, at dét at producere indhold er meget banalt, men at vejen til godt og relevant indhold, der skaber salg, kræver refleksion, kreativitet og vedholdenhed.
Hvis ikke du har overvejet ovenstående, kan vi kun tilskynde til, at du begynder på det. Det er alfa og omega at skabe indhold, der taler til dine kunders behov. Måske er det gået fint indtil videre, og du har måske kørt din markedsføring mere eller mindre planløst – men det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan gøre det endnu bedre.
Et andet aspekt er også, at markedet konstant ændrer sig, og hvis ikke du adresserer din målgruppes behov og problemstillinger på den bedst mulige måde, så kan en anden og ny konkurrent nemt overhale dig indenom, hvis de er bedre til at løse målgruppens udfordringer end dig.
Vi kan hjælpe dig med at blive afklaret på målgruppen, udarbejde en konkret markedsføringsstrategi, komme med kreative vinkler på din indholdsproduktion og hjælpe dig med at holde din marketingsstrategi for øje.
Vi sidder på vores kontor i Støvring syd for Aalborg, og er altid klar til en snak om dit content-marketing. Du er velkommen til at ringe uforpligtende på 61 30 39 12 eller skrive en mail til Morten@kyvsgaardkommunikation.dk. Så kan vi vurdere, om vi kan hjælpe dig i din situation, og du kan vurdere, hvorvidt du kan se os som din samarbejdspartner.
Du har måske aldrig været kunde ved et marketingbureau, eller også sidder du og har været kunde flere forskellige steder. Uanset hvad, så er det en stor beslutning at tage. Derfor anbefaler vi, at du læser vores procesbeskrivelse om, hvad du kan forvente som kunde hos Kyvsgaard Kommunikation her.
Vi anbefaler også, at du læser et par af vores cases herunder. Det giver dig et godt indblik i, hvilke opgaver vi hjælper kunderne med.