”Den ro og koncentration, Kyvsgaard Kommunikation har til at markedsføre en virksomhed på, kan man ikke selv sidde med på samme måde.”

Brith Lund Jørgensen er direktør i Business Park Nord, som er et virksomhedsfællesskab med 88 virksomheder. Brith har tidligere haft eget reklamebureau i 17 år og har derfor stor interesse og erfaring inden for markedsføring. Da Brith startede i Business Park Nord, regnede hun med, at hun selv kunne stå for markedsføringen, men hun fandt hurtigt ud af, at hun var flaskehalsen. Derfor tog hun fat i mig for at få hjælp og sparring.

Måtte give ansvaret videre

Herfra var det en blid start, hvor vi sammen delte markedsføringsopgaverne, indtil Brith måtte indse, at der ikke var tid nok til at hjælpe til selv, og derfor måtte give ansvaret videre. For hende var det heldigvis ikke noget problem at lægge ansvaret fra sig og overdrage det hele til mig, da hun i forvejen havde stor tillid til mig.

”Jeg havde absolut ingen betænkeligheder ved at overdrage alt markedsføringen til Kyvsgaard Kommunikation, da jeg vidste, at de sagtens kunne løfte opgaven, det havde de allerede vist mange gange, at de kunne til UG”.

Eminent til at fange guldkornene

Brith skulle nu blot videregive stikord, som jeg skulle formulere til det, hun ønskede skulle være budskabet i kommunikationen. Og det blev hurtigt en praktisk arbejdsform, hvor Brith kunne give retning uden selv at skulle bruge tid på at skrive, strukturere og få det hele ud at leve.

”Kyvsgaard Kommunikation er fuldstændig eminent til at fange de guldkorn, jeg giver også formulere det til noget der bare er spot on”.

Anbefaling til virksomheder som vil online

For Brith er det vigtigt at fortælle, at Kyvsgaard Kommunikation fortjener stor ros, fordi arbejdet ofte foregår lidt i det skjulte. Man ser ikke altid, hvor meget der bliver lagt i at få kommunikationen til at hænge sammen i hverdagen. Derfor anbefaler Brith mig til virksomheder, der har indset, at det er tid til at rykke mere online, og som enten vil have hjælp til den generelle kommunikation eller en fast sparringspartner.

Kunde: Business Park Nord
Opgaver: Facebook-annoncering, LinkedIn-annoncering, Content-strategi
Hjemmeside: www.businessparknord.dk