Skip to main content

Sådan bliver du kunde hos Kyvsgaard Kommunikation

Jeg arbejder kun sammen med virksomheder, hvor jegvurderer, at jeg reelt kan gøre en forskel. Jeg ved, at min måde at arbejde på ikke nødvendigvis passer til alle – og jeg sender dig gerne videre til nogen, der bedre matcher den opgave, du står med, hvis det er det rette.

Vores tilgang er grundig og ansvarlig, og derfor vælger jeg mine kunder med omhu. Jeg indleder altid med en kort afklaring, hvor vi sammen finder ud af, om jeg er det rette match. Hvis jeg vurderer, at jeg kan hjælpe dig, aftaler vi en strategisession, hvor vi sammen gennemgår din nuværende situation, dine ønsker og muligheder. Bagefter sender jeg en køreplan og et konkret forslag til et samarbejde – naturligvis uden binding, og først når jeg er 90 % sikker på, at jeg kan skabe værdi for din virksomhed.

Som kunde hos mig, kan du forvente…

Gennemsigtighed og transparens

Som kunde hos Kyvsgaard Kommunikation tror jeg på, at de bedste resultater opstår i krydsfeltet mellem dit kendskab og mine kompetencer.

Og så insisterer jeg på, at du naturligvis har og beholder adgang til alle dine data.

Viden og kompetencer

Jeg vil altid blive bedre. Punktum.

Derfor sætter jeg en dyd i at nørde vores metier og blive endnu bedre – til glæde for mine kunder.
Jeg sætter en ære i at kunne sparre med mine kunder på et kompetent, oplyst og opdateret grundlag om online markedsføring.

Åben og løbende
kommunikation

Jeg siger min mening, og jeg gør det kontinuerligt, så vigtige beslutninger bliver truffet i fællesskab med dig.

Dialog og involvering er således nøglebegreber for mig, så samarbejdet har de bedste forudsætninger for at blive en succes.

Din rolle som kunde hos mig

Som kunde hos Kyvsgaard Kommunikation kan du forvente gennemsigtighed og respekt for både dine data og din faglighed. Jeg tror på, at de bedste resultater skabes, når vi kombinerer dit kendskab til din virksomhed med min viden om markedsføring.

Jeg arbejder konstant med at opdatere og forfine mine metoder, så du altid får en løsning, der er baseret på dokumenteret viden og praktisk erfaring. Jeg insisterer på, at kommunikationen er ærlig og løbende – vigtige beslutninger skal træffes i fællesskab. Derfor prioriterer jeg dialog, forventningsafstemning og løbende feedback højt.

Samtidig vil jeg gerne være tydelig om, hvordan jeg samarbejder. Jeg fakturerer forud – ved månedlige aftaler sker det i starten af måneden. Ved klippekort krediteres eventuelle overskydende timer. Jeg arbejder ikke med binding, men snakker sammen løbende. Det betyder, at jeg stiller krav til mig selv – og til dig som kunde – for at opgaverne kan lykkes. Jeg har brug for feedback og status fra dig, både om effekten af markedsføringen og om samarbejdet generelt. Jeg garanterer aldrig resultater, men jeg garanterer, at jeg gør alt, hvad der er aftalt og nødvendigt for at nå målene.

Jeg overholder naturligvis aftaler – og jeg forventer det samme af dig. Hvis jeg har aftalt en deadline, regner vi med, at den bliver overholdt, medmindre vi hører andet. Vi arbejder hverdage fra klokken 7 til 15. Jeg beder dig respektere, at jeg ikke arbejder i weekender, og at der i særlige perioder kan være en anelse længere svartid, f.eks. i forbindelse med mange møder eller workshops. Men du kan forvente svar inden for 1 arbejdsdag.

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at samarbejde med mig, anbefaler jeg ligeledes, at du læser et par af mine cases. Her får du et konkret indblik i, hvilke overvejelser mine kunder havde før samarbejdet – og hvilke erfaringer de tog med sig efterfølgende. Det gør det nemmere for dig at vurdere, om jeg er det rette match.

Få 15 minutters uforpligtende sparring

Udfyld formularen herunder, og fortæl kort, hvad du har brug for hjælp til. Jeg kontakter dig inden for en arbejdsdag.