“Et skarpt øje for annoncering og virksomhedens forlængede arm”

Jon Hansen er medejer af webshoppen PlusLED. Her har de stor succes med at sælge højkvalitets LED-belysning til det skandinaviske marked til konkurrencedygtige priser.

Kyvsgaard Kommunikation og PlusLED har samarbejdet i flere år, hvor Kyvsgaard Kommunikation har stået for både Google Ads og Facebook-annoncering. 

Transparent samarbejde

Jon beskriver sig selv som en type, der gerne vil være involveret i det arbejde, der bliver udført for ham. Dette var en af hovedårsagerne til, at han år tilbage valgte at opsige samarbejdet med et andet digitalt markedsføringsbureau:

Før samarbejdet med Kyvsgaard Kommunikation havde vi et par få andre bureauer til at være inde over i forhold til blandt andet Google- og Facebook-marketing. Vi oplevede dengang, at det bureau der lavede vores Google-marketing, var meget sparsomme i at fortælle os, hvad de forsøgte at gøre på vores konto. De eneste statusbeskeder vi fik var, at de havde forsøgt at optimere noget. Vi savnede lidt, at det var mere nuanceret”, forklarer Jon.

Det stod derfor klart for Jon, at han skulle have et samarbejde, hvor han var med i processen på en anden og mere involverende måde end tidligere:

Vi manglede noget transparens. Jeg er som type én, der gerne vil have fingrene lidt mere med i maskinrummet, men uden nødvendigvis at gøre det hele på egen hånd. Jeg vil gerne have en indsigt i, hvad der foregår”, uddyber han.

Værdien af månedsmøder

Jon og PlusLED indledte deres samarbejde med Kyvsgaard Kommunikation, og kunne hurtigt se en effekt af det nye fokus på markedsføringen: 

Vi kunne ret hurtigt se, at der kom en effekt ud af samarbejdet. Konkret kunne vi se forskellen på ordrefronten, og vi kunne efterhånden begynde at måle på, hvor effektiv vores online markedsføring var. Det gav os et overblik over, hvor vi kunne skalere vores omsætning”, fortæller Jon. 

Udover den positive forskel som den konkrete markedsføring gjorde for omsætningen i virksomheden, forklarer Jon også, at samarbejdet har bredt sig til mere end bare opsætning af online annoncering.

Én af “hemmelighederne” bag det værdifulde samarbejde handler om månedlige møder. Møder hvor der bliver udfordret på begge sider af bordet til gavn for både PlusLED og Kyvsgaard Kommunikation:

Hele vejen fra start har jeg værdsat, at vi har haft vores månedsmøder, hvor vi snakker om performance på de forskellige medier. Faktisk har det ligeså meget været en snak hele vejen rundt om både vores forretning med værdifulde indspark, men også om nye muligheder og tendensen inden for online markedsføring generelt. Jeg tror, at det har givet Kyvsgaard Kommunikation en god mavefornemmelse for, hvilken strategi vi skulle køre i forhold til hvilket medie. Man kan sige, at vores samarbejde har udviklet sig til, at de er blevet en konsulent, der fungerer som vores forlængede arm i forretningen, hvor vi har snakket om nogle ting, der ikke kun har handlet om den konkrete annoncering.”, siger Jon.

Vil kunne løfte mange virksomheder 

Jon er ikke i tvivl om, at både små- og mellemstore virksomheder, vil have gavn af et samarbejde med Kyvsgaard Kommunikation:

“Kyvsgaard Kommunikation har været en vigtig del af den vækstrejse, vi har været på. Jeg tror på, at de vil kunne løfte rigtigt mange kunders virksomheder – specielt de helt små og op til de mellemstore. De har en ret bred erfaring som gør, at de har en god forståelse for tingene. Jeg tror kunder kan bruge den indsigt, som noget der kan tilføre nogle nuancer udefra – udover kun det konkrete i at sætte annoncer op. De har et godt forretningsblik, og er gode til at sætte sig ind i ens forretning. Det de har lært om vores virksomhed, har de været gode til at få med ind i vores Google- og Facebook-markedsføring. De har forstået vores behov og fået det eksekveret på bedste vis.”, slutter Jon.

Kunde: PlusLED
Opgaver: Google Ads, Facebook Ads og online strategi
Hjemmeside: www.plusled.dk og www.plusled.se